Ligger ikke hele landet dig åbent? Skil dig hellere fra mig; vil du til venstre, så går jeg til højre, og vil du til højre, så går jeg til venstre! 1.Mos.13,9

Abrahams husstand omfattede mere end tusinde sjæle. De, som ved hans undervisning kom til at dyrke den sande Gud, fandt et hjem indenfor hans lejr; og her modtog de ligesom i en skole en sådan belæring, som kunne forberede dem til at være repræsentanter for troen. Abrahams kærlighed til sine børn og til sin husstand fik ham til at vogte over deres gudsfrygt og til at tildele dem viden om de guddommelige forskrifter som den mest dyrebare arv, han kunne overgive til dem og gennem dem til verden. Alle blev belært om, at de var under den himmelske Guds herredømme. Der måtte ikke finde undertrykkelse sted fra forældrenes side, og ikke ulydighed fra børnenes side. Guds lov havde anvist enhver hans pligter, og kun ved at vise lydighed kunne man sikre sig lykke og velstand.

Hans eget eksempel, den stille indflydelse fra hans daglige liv, var en bestandig lære. Den usvigelige retskaffenhed, den gavmildhed og uselviske hensynsfuldhed, som havde vundet kongers beundring, udfoldede sig i hjemmet. Der var en skønhed over hans liv, og en fornemhed og elskelighed i hans personlighed, som åbenbarede for alle, at han var i forbindelse med Himmelen. Han forsømte ikke sin ringeste tjeners sjæl. Indenfor hans husstand gjaldt der ikke en lov for herren og en anden for tjeneren; en kongelig tilværelse for de rige, og en anden for de fattige. Alle blev behandlet med retfærdighed og medfølelse.

Han var en troens mand, som altid fulgte de strengeste principper for hæderlighed. I alle sine forretningsanliggender var han høflig og ærlig. Hans liv var behersket af kristen hensynsfuldhed, og han satte tjenesten for sin Herre over alt andet. Han ville ikke vige en hårsbred fra de reneste, kristne grundregler.

Det er muligt for enhver at udøve sand kristelig hensynsfuldhed!