Gud ser ikke som mennesker ser. Mennesker dømmer på det ydre; Herren dømmer motiverne. Han ved hvor oprigtige og trofaste de er i arbejdet. Vor Frelser erklærer gentagende gange at de første skal blvie de sidste, og de sidste de første. Mennesker der ikke tænker over det, udvirker deres sande karakter. Nogle arbejder på en ydmyg, og beskeden måde, men de er gennemsyret af Guds Ånd, og gør hele tiden små ting for at for at hjælpe andre. De bringer selvopofrelsens og selvydmygelsens ånd med i deres gerning. De længes efter at gøre mere for deres Genløser. Disse er dem som vil stå først. De tænker kun lidt om hvad de gør, og forbavses over at se at Herren har bemærket de venlige ord der er sagt til den modløse, gaven der er givet til at hjælpe den forpinte. Men Herren møler den den kærlige og ømme ydmyghed og kristuslignende ånd, hvori disse handlinger udføres, og sætter lønnen i forhold til dette.

Tidenes tegn d. 9. august 1899, 6