“Drag ud gennem portene, drag ud, ban folket vej, byg vej, byg vej, sank alle stenene af, rejs banner over folkeslagene!” Es.62,10
Vanskelighederne vil blive større, men lad os, som tror på Gud, opmuntre hinanden. Lad os ikke sænke fanen, men holde den højt løftet, mens vi ser hen til ham, som er vor tros begynder og fuldender.
Vi trænger alle som kristne til mere mod, så vi kan løfte det banner, på hvilket Guds bud og Jesu tro er indskrevet. Vi skal ikke indgå noget kompromis med oprørslederne. Det må være vor faste beslutning at gøre Herrens vilje til alle tider og alle vegne.
Lad sandheden for disse tider få en hjertelig modtagelse og blive grundlaget for karakteren; så vil den frembringe en standhaftighed i sindet, som fornøjelsernes tillokkelse, den foranderlige skik og brug, verdens børns foragt og hjertets egne krav om nydelser ikke har magt til at påvirke.
Vi har udprægede eksempler på den standhaftige gudfrygtigheds hjælpende kraft. Selv frygten for at dø
kunne ikke få den udmattede David til at drikke af vandet i Betlehem, som tapre mænd havde vovet livet for at skaffe ham. Hulen med de sultne løver kunne ikke afholde Daniel fra at bede sine daglige bønner, og heller ikke kunne den gloende ovn få Sjadrak og hans venner til at kaste sig: ned for at tilbede det afgudsbillede, som Nebukadnezar havde rejst.
Unge mænd med faste grundsætninger vil hellere sky fornøjelser, trodse smerter, ja selv løvekulen eller den gloende ovn end være utro mod Gud.
Det burde skrives på samvittigheden som med en pen af jern på klippen, at virkelig lykke, enten i dette liv eller det kommende, kun kan opnås ved trofast at holde sig til retfærdighedens evige grundregler.
Profetiens Ånd
Guds Sønner og Døtre – Ellen G. White (1827 – 1915)
Seneste kommentarer