Himmelens Majestæt græd! Den almægtige Guds Søn var bevæget i ånden og nedbøjet af sjæleangst. Hele Himmelen forundres over dette syn. Dette viser os, hvor frygtelig synden er. Det viser, hvor vanskeligt det er, selv for den almægtige Gud, at frelse de skyldige fra følgerne af deres overtrædelse af Guds lov. Idet Jesus kastede blikket ind i fremtiden og betragtede den sidste slægt, så han verden indviklet i et bedrag af samme art som det, der forårsagede Jerusalems ødelæggelse.
Jødefolkets store synd var, at de forkastede Kristus, og kristenhedens store synd vil komme til at bestå i, at den vil forkaste Guds lov, som er grundlaget for hans regering i Himmelen og på jorden.
Herrens bud vil blive foragtet og fuldstændig forkastet. Millioner af syndens fanger - Satans slaver som var dømt til at lide den anden død – ville nægte at lytte til sandhedens ord, når de havde deres besøgelsestid. Hvilken frygtelig blindhed! Hvilken besynderlig forblindelse!
Seneste kommentarer