“Thi når vi, medens vi endnu var fjender, blev forligt med Gud ved hans Søns død, så skal vi da langt snarere, efter at vi nu er blevet forligt, frelses ved hans liv.”Rom.5,10

Korset er i besiddelse af en magt, som ikke kan udtrykkes med, ord. Kristi offer for menneskehedens frelse er beskæmmende for vore ringe anstrengelser og vor fremgangsmåde for at imødekomme og højne mennesker, for at hjælpe syndige mænd og kvinder til at finde Jesus.

Det arbejde, som skal udføres af Guds sønner og døtre, må være af en helt anden beskaffenhed end det, som hidtil har tilkendegivet sig hos mange. Hvis de elsker Jesus, vil de få en udvidet forståelse af den kærlighed, der har givet sig udtryk overfor det faldne menneske, og som krævede et så dyrebart offer for at frelse menneskeheden.
Vor Frelser beder om medvirken fra enhver af Adams sønner og døtre, der er blevet en af Guds sønner og døtre. Vor Frelser siger, at han fra Himmelen medbragte det evige liv som en gave. Han måtte ophøjes på korset på Golgata for at drage alle til sig. Hvordan bør vi så handle overfor denne Kristi dyrekøbte arv? Mildhed, påskønnelse, venlighed, sympati og kærlighed burde der vises dem. Så kan vi arbejde for at hjælpe og gøre det godt for hinanden. Vi har et mere end menneskeligt broderskab til vor hjælp under dette arbejde. Vi har et ophøjet fællesskab med himmelske engle. De samarbejder med os om at oplyse høj og lav.

Da Kristus havde påtaget sig denne forunderlige gerning for vor frelse, besluttede han i samråd med sin Fader intet at spare, hvor dyrebart det end var, og intet at holde tilbage, hvor stor værdi det end måtte have, der ville kunne redde den stakkels synder. Han ville give hele Himmelen til denne frelsergerning for at genoprette menneskets åndelige lighed med Gud.

At være Guds barn vil sige at være et med Kristus i Gud og at udrække sine hænder i inderlig, opofrende kærlighed for at styrke og hjælpe de sjæle, der er ved at gå fortabt i deres synder.



Profetiens Ånd
Guds Sønner og Døtre – Ellen G. White (1827 – 1915)